Forfatterarkiv: Thomas Byskov Dalgaard

Indledning

Punktskrift (Braille) er ofte noget som mange taler om. De fleste gentager, at det er utroligt nyttigt at kunne i flere forskellige sammenhænge. Sjovt nok har jeg kun hørt om, at mange bruger punktskrift til arbejde, skole – eller studiebrug. Jeg besluttede derfor at forsøge med en ny indgangsvinkel til at omtale punktskriften og dens betydning for mig. Jeg vil gerne forklare, hvordan jeg selv bruger punktskrift helt lavpraktisk i min hverdag, og dele nogle af de overvejelser som har ført til, at jeg foretrækker at bruge punktskrift. Læs videre

Jeg sidder denne regnfulde søndag på vej hjem med et tog. Det har jeg gjort, som så mange gange før, men netop i dag føles anderledes. Ikke fordi det er sommer, ej heller fordi der er sket noget specielt i mit eget liv. Det er snarere en følelse af frihed. en frihed til at kunne gøre hvad jeg vil uden at måtte slæbe en hel kuffert med tekniske anordninger med mig.
Lad mig forklare, hvordan udviklinen har været for mit eget vedkommende. Først skete nærmest alt fra en computer. Mine første mobiltelefoner skrev jeg sms-beskeder fra nærmest i blinde. Alle bogstaver blev lært udenad, og ordbog brugte jeg aldrig, svarede man mig tilbage, måtte en med to øjne, som virker, aflæse svarene for mig. Med min første talende mobil skrev jeg få beskeder, men de fleste blev skrevet fra computerens tastatur, hvorefter et program på telefonen og computeren klarede resten. Men det krævede kabler, og var langt fra stabilt. Vi springer derfor lidt frem i tiden:
i 2009 lånte jeg mit første punktdisplay,som kunne tilkobles mobiltelefoner og computere. Det er dog specielt mobiltelefonerne, som jeg vilhave fokus på her.
Min første telefon, der have support for mit display var en HTC S710, og senere en HTC S730. Desværre var apparaterne ikke godetil at somynkronisere med hinanden, så derfor skrev jeg via telefonens tastatur, og fulgte med på displayet med den anden hånd. Hvis jeg kun skrev fra displayet, kunne jeg risikere at mange bogstaver på forunderlig vis gik tabt, uden at jeg selv fandt nogenogisk forklaring herpå.
Det som fascinerede mig var det, at jeg var min telefon kunne skrive sms-beskeder, som alle andre, men også uden at andre kunne høre, hvad jeg skrev.
Da Apple udkom med deres første touchtelefon, som kunne bruges af blinde, husker jeg, at jeg var meget ked af at der endnu ikke var mulighed for punktdisplaysupport. Jeg vidste, at jeg først ville blive fuldt tilfreds, når der var fuld support for punkt, og det skete allerede i s ommeren2010 med introduktionen IOS4.
Her fik jeg straks min næste aha-oplevelse, fordi jeg nu kunne bruge punktdisplayets tastatur uden vanskeligheder og stadig have kontrol over telefonen. Men det bedste var det at kunne lytte til musik, mens jeg skrev beskeder. Ja, sådan bliver dette indlæg også skrevet. God musik i ørerne, og fingrene i fuld firspring over tasterne, mens jeg og de andre i toget kører gennem landskabet.
Jeg nyder denne frihed til at kunne betjene mig af alverdens tilbud uden at andre behøver se eller høre det.
I sommeren 2013 kom så endnu en fabelagtig ting: Et program der gør mig i stand til at bruge min touchskærm som et punkttastatur. I praksis betyder det nu, at jeg kan lade punktdisplayet stå på kontoret, hvis jeg bare skal ud i nogle timer, men alligevel vil kunne skrive hurtigt til folk, hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg er så begejstret over al den teknologi, som jeg som blind i dag har mulighed for at benytte med det formål at kunne gøre alt. Sende sms-beskeder til venner og familie, skrive mails, mens jeg alligevel sidder i et tog eller en bus eller skrive et indlæg på min blog, som det du læser nu. Det er kun nogle få eksempler jeg har nævnt her, men der er sikkert mange flere, som kunne nævnes her.
En reerden af mobilitet ligger foran os, når vi ser mulighederne i den teknologi, som findes kombineret med en trang til at ville kommunikere med andre.
Nu er toget snart ved min destination, så jeg vil pakke displayet sammen og flytte mig udenfor toget og nyde nok en søndag.

I dette ret korte indlæg vil jeg blot fremhæve min seneste problematik med Facebook, som samlet set tog lidt over 76 timer at få afklaret.

Det hele startede en søndag aften (4. maj 2014), hvor jeg ville forsøge at finde ud af om en bekendt fra min fortid var på Facebook. Da vedkommende har et ret udbredt navn, ville jeg søge efter en mailadresse, som jeg havde adgang til.
Første problem:
Facebook brød sig ikke om, at jeg søgte efter mailadresser, og derfor blev jeg smidt udenfor døren i 24 timer.
Man undres, men jeg havde også andet at se til, så 24 timer skulle nok kunne bruges uden Facebook og lignende tidsfordriv.

Well, mandag kom og mandag aften oprandt, igen var det tid til at kigge på Facebook.
Anden problematik:
Forsøg ikke at logge på fra mobilsiden.
Fordi jeg er blind anvender jeg mobilsiden til Facebook, fordi denne er mere overskuelig for mig at bruge. Andre bruger sandsynligvis den ordinære facebook-side. Men som denne er opbygget på dette tidspunkt for dette indlæg har jeg vurderet, at jeg lige nu er ok tilfreds med mobilsiden. Men lad det være understreget: Det er en smagssag.

Som følge af, at jeg før har logget ind på mobilsiden forsøgte jeg mig også ad denne vej. Det resulterede i at jeg skulle skrive to ord, som kunne ses på et billede. Ikke så let, når man som jeg, kun kan se dagens lys og nattens mørke. Hvad skulle jeg gøre?
Jeps, logge ind på den almene Facebook-side. Som sagt så gjort:
Det viste sig at være en dårlig idé, da jeg ikke havde været i stand til at se billedet fra før, var jeg igen låst ude fra Facebook i endnu 24 timer.

Tirsdag kom, og nu begyndte desperationen faktisk at melde sig lidt. Ikke at jeg er voldsomt afhængig af Facebook, men fordi det pludselig gik op for mig, at jeg havde nogle ret vigtige kontakter, som jeg ikke kunne få fat i, fordi jeg kun normaltvis kontaktede dem ad den vej. En af disse personer ventede en ret vigtig besked fra mig, så jo; jeg kunne godt mærke, at der skulle ske noget.
Tirsdag aften kom, og jeg loggede på den almene Facebook-side med den overbevisning om, at denne gang ville det gå som smurt.
Tredje problematik:
Facebook bruger forskrækkelige captchas (beklager hvis dette er stevat forkert).
Disse captchas er billeder, som er gjort besværlige at læse, så programmer og lignende ikke kan oprette konti på Facebook. Det er en tendens, som desværre er vokset meget på internettet de senere år. Der er mulighed for, at man som blind eller svagtsynet kan udfordres med en lydcaptcha. Men her må jeg personligt sige, at det er meget varierende. Nogle steder er disse lydbilleder til at klare, mens de (som hos Facebook) praktisk talt er umulige at aflytte. Jeg forsøgte med syv til otte forskellige udfordringer, og ingen af dem blev korrekt løst. Så jeg opgav.
Da jeg opgav at løse udfordringen besluttede jeg mig for at forsøge at være lidt snedig, så jeg ikke risikerede at min konto igen blev lukket. Jeg ville låne en person, som havde et sæt øjne, der kunne aflæse den captcha, som jeg ikke selv kunne høre. Desværre kunne jeg ikke få fat i øjne før senere. Derfor trykkede jeg på “Log af” i håbet om, at nu måtte det lykkes.
Kan du gætte resultatet?
JEPS: Facebook smækkede døren i synet på mig for tredje gang i træk!

Onsdag kom, og onsdag var en lang dag, så der magtede jeg ikke at se på opgaven.

Torsdag kom, og torsdag eftermiddag (8. maj 2014) klokken 17:00 fik jeg låst døren op til Facebook med et par øjnes hjælp.

Min konklusion: Det må og skal på ingen måde være så træls (man er jo vestjyde) at genåbne sin Facebook som synshandicappet. Jeg foreslår, at man i stedet laver en gåde, som man skal løse i tekst. Jeg har set op til flere af disse. Her får man et spørgsmål, som erstatter det ulæselige billede. Et sådant kunne lyde:
3 + 10
hvorefter man skriver facit i feltet og så er der ikke mere bøvl der.

Som du sikkert husker, så skrev jeg i et tidligere blogindlæg om busruten som var blevet borte.
Til min store glæde er den at finde igen på rejseplanen og øvrige sider, som jeg har nævnt i det føromtalte indlæg. Det var en meget behagelig overraskelse. Jeg ved ikke, hvornår køreplanen præcist er kommet på plads igen. Men jeg ved, at jeg ikke kunne finde den i onsdags, vhilket vil sige 19. december, så mit bud er at den er kommet inden weekenden. Jeg håber også at der er styr på de øvrige busruter hos dig og dine, så du og I kan komme sikkert frem.
Nu vil jeg trække stikket for et par dages tid, og ønske dig, der læser dette, en glædelig jul og et godt nytår.

Så skete der noget spændende: Dags dato (15. december 2013) udgav man nye køreplaner for både tog- og busdrift. Det plejer ikke at være så slemt at finde de rettelser, som man søger. Men i mit tilfælde var der et par uforudsete ting, som gjorde disse køreplaner til lidt af et kaos. Læs videre

I 4. afsnit kommer der en meget vigtig oplysning om Audio Hijack Pro samt en indrømmelse. Lyt til nedenstående og find ud af, hvad denne består af…
Lyt til audiosetup 4. del

Vi skriver 3. december og sneen falder allerede. Jeg håber personligt ikke vi får de store dyner, netop fordi jeg stadig ikke har alle mobilityruterne på plads, som jeg skrev om i et tidligere indlæg.
Heldigvis har jeg kun oplevet, at man har været gode til at rydde sneen væk, så håber denne “mode” fortsætter resten af tiden ud.
Gå forsigtigt derude…

Så er der igen nye voiceposts fra mig. Lyt til nedenstående, hvor jeg fortæller lidt om løst og fast. :)
Lyt til voicepost 8. juni 2012
På grund af tidsmæssige problemer er dette desværre først blevet udgivet dags dato. Men well, man når ikke det hele hver gang.
Kommentarer modtages gerne i kommentarfeltet nedenfor. :)

I denne voicepost taler jeg lidt om, hvilke muligheder jeg har undersøgt.
Lyt til audiosetup 1. del

2. del er lidt mere avanceret. Skriv venligst, hvis der er interesse for, at jeg optager denne, men for enkelte vil 2. del måske være nyttig, hvis man ønsker fuld kontrol over sin optagelse.