En verden af mobilitet

Jeg sidder denne regnfulde søndag på vej hjem med et tog. Det har jeg gjort, som så mange gange før, men netop i dag føles anderledes. Ikke fordi det er sommer, ej heller fordi der er sket noget specielt i mit eget liv. Det er snarere en følelse af frihed. en frihed til at kunne gøre hvad jeg vil uden at måtte slæbe en hel kuffert med tekniske anordninger med mig.
Lad mig forklare, hvordan udviklinen har været for mit eget vedkommende. Først skete nærmest alt fra en computer. Mine første mobiltelefoner skrev jeg sms-beskeder fra nærmest i blinde. Alle bogstaver blev lært udenad, og ordbog brugte jeg aldrig, svarede man mig tilbage, måtte en med to øjne, som virker, aflæse svarene for mig. Med min første talende mobil skrev jeg få beskeder, men de fleste blev skrevet fra computerens tastatur, hvorefter et program på telefonen og computeren klarede resten. Men det krævede kabler, og var langt fra stabilt. Vi springer derfor lidt frem i tiden:
i 2009 lånte jeg mit første punktdisplay,som kunne tilkobles mobiltelefoner og computere. Det er dog specielt mobiltelefonerne, som jeg vilhave fokus på her.
Min første telefon, der have support for mit display var en HTC S710, og senere en HTC S730. Desværre var apparaterne ikke godetil at somynkronisere med hinanden, så derfor skrev jeg via telefonens tastatur, og fulgte med på displayet med den anden hånd. Hvis jeg kun skrev fra displayet, kunne jeg risikere at mange bogstaver på forunderlig vis gik tabt, uden at jeg selv fandt nogenogisk forklaring herpå.
Det som fascinerede mig var det, at jeg var min telefon kunne skrive sms-beskeder, som alle andre, men også uden at andre kunne høre, hvad jeg skrev.
Da Apple udkom med deres første touchtelefon, som kunne bruges af blinde, husker jeg, at jeg var meget ked af at der endnu ikke var mulighed for punktdisplaysupport. Jeg vidste, at jeg først ville blive fuldt tilfreds, når der var fuld support for punkt, og det skete allerede i s ommeren2010 med introduktionen IOS4.
Her fik jeg straks min næste aha-oplevelse, fordi jeg nu kunne bruge punktdisplayets tastatur uden vanskeligheder og stadig have kontrol over telefonen. Men det bedste var det at kunne lytte til musik, mens jeg skrev beskeder. Ja, sådan bliver dette indlæg også skrevet. God musik i ørerne, og fingrene i fuld firspring over tasterne, mens jeg og de andre i toget kører gennem landskabet.
Jeg nyder denne frihed til at kunne betjene mig af alverdens tilbud uden at andre behøver se eller høre det.
I sommeren 2013 kom så endnu en fabelagtig ting: Et program der gør mig i stand til at bruge min touchskærm som et punkttastatur. I praksis betyder det nu, at jeg kan lade punktdisplayet stå på kontoret, hvis jeg bare skal ud i nogle timer, men alligevel vil kunne skrive hurtigt til folk, hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg er så begejstret over al den teknologi, som jeg som blind i dag har mulighed for at benytte med det formål at kunne gøre alt. Sende sms-beskeder til venner og familie, skrive mails, mens jeg alligevel sidder i et tog eller en bus eller skrive et indlæg på min blog, som det du læser nu. Det er kun nogle få eksempler jeg har nævnt her, men der er sikkert mange flere, som kunne nævnes her.
En reerden af mobilitet ligger foran os, når vi ser mulighederne i den teknologi, som findes kombineret med en trang til at ville kommunikere med andre.
Nu er toget snart ved min destination, så jeg vil pakke displayet sammen og flytte mig udenfor toget og nyde nok en søndag.