Kategoriarkiv: Mac OS

Apple Mail: løsningsforslag hvis Mail bliver langsom eller på anden måde opfører sig anderledes end vanligt

Jeg deler denne information, da jeg hen over sommeren oplevede flere problemer med Apple Mail på min Mac. Læs videre

Udgivet i Mac OS | Tagget , | En kommentar

Tip: Undgå navigationsproblemer i Safari – særligt når der redigeres tekst

I et stykke tid har jeg haft et problem når jeg redigerede tekst i edit-felter med Safari. Hvis jeg ved et uheld fik trykket på pil ned, når jeg befandt mig i slutningen af feltet, så kunne jeg risikere at flytte VoiceOver og markørens fokus helt ud af edit-feltet. Dette kan være problematisk helt generelt, men særligt, hvis man har brug for auto fuldførelse. Det kan eksempelvis ske, hvis man søger på Nota eller på Rejseplanen hvor man har mulighed for at skrive dele af sine søgeord og derefter bruge piletasterne op og ned til at bladre igennem de søgeforeslag, som fremkommer. Læs videre

Udgivet i Mac OS | Skriv en kommentar

OCR med VOCR for Mac OS 10.15 eller senere

Podcastepisoden er optaget af Søren Jensen og Thomas Byskov Dalgaard.
Se hvordan du kan kontakte dem
VOCR er et plugin til VoiceOver som gør det muligt at tekstgenkende indholdet af vinduer samt indholdet af VoiceOver-markøren. Læs videre

Afspil

Udgivet i Mac OS Audio | Skriv en kommentar

Førstehåndsindtryk af Macbook Air 11 tommer

Førstehåndsindtryk af Macbook Air 11 tommer. Ganske få timer efter jeg har pakket min nye Macbook Air 11 tommer ud ad kassen, sidder jeg her og sammenligner computeren med min Macbook Pro 15 tommer fra år 2011. Lad mig først nævne disse forskelle, og derefter komme nærmere ind på hvorfor jeg valgte en Macbook Air. Størrelsen og vægten er naturligvis den største forskel på disse to maskiner, hvilket jeg vil forsøge at beskrive senere. Hastigheden: Selv om processoren kun er en 1.4 ghz IE5 cpu, så er den stadig hurtig. Det er svært at bedømme hvor meget langsommere den er end min 15 tommer Macbook Pro når det kommer til stykket, men den har indtil videre ikke haltet bagud på nogen måde hvilket overrasker mig meget. Min Macbook Pro har en cpu på 2.3 ghz og det er en IE7 cpu. Begge maskiner har en SSD harddisk. Min Macbook Air har 8 gb ram, og det havde min Macbook pro også indtil jeg fik dem opgraderet til 16 gb. Jeg har kørt en virus scan med MacKeeper hvilket plejer at få computeren til at arbejde. Maskinen blev varm og man kunne meget svagt høre blæseren, men ellers påvirkede dette ikke computeren det mindste. Computeren skal dog udsættes for langt større udfordringer på et senere tidspunkt. :) Jeg er dog meget imponeret over den meget støjsvage blæser. Lyden: Lyden er mere fyldig i min Macbook Pro, men kabinettet er også større, så dette er meget naturligt. På Macbook pro 15 tommer sidder højtalerne langs tastaturet, og jeg har i skrivende stund ikke fundet ud af hvor de sidder på Macbook Air. Men det skal jeg nok finde ud af. Lyden i Macbook Air har en skarpere diskant, hvilket jeg synes er okay. Jeg er dog meget imponeret over lyden i den nye Macbook Air på trods af hvor tynd maskinen er. Jeg havde forventet en meget dårligere lyd. Jeg kan sagtens venne mig til lyden i maskinen. Det eneste jeg har at sammenligne lyden med, er lyden i en 13 tommer Macbook pro fra år 2011. Jeg tror lyden i disse to maskiner er meget ens. Stik og tilslutnunger: Det er ikke kun Macbook Air, men dette gælder alle nye Macbooks: Der sidder nu et USB stik på begge sider af computeren, hvilket jeg bestemt synes er en kæmpe fordel. På de nye Macbook Pro sidder der også et HDMI stik, men det gør der ikke på Macbook Air. Om man kan få en adapter ved jeg ikke. USB stikne er USB 3.0. På Macbook Air sidder der kun to USB stik, en thunderbold, et enkelt jack stik til headset og naturligvis stik til strøm. Det eneste negative jeg har at sige om Macbook Air er omkring strømstikket. Det er et andet stik end på de ældre maskiner, hvilket vil sige at jeg ikke kan bruge den samme lader som jeg bruger til min Macbook Pro. Det er frustrerende at jeg skal have to ladere koblet til hele tiden, og jeg skal huske at få den rigtige lader med på farten. Hvorfor skal stik altid fornyes? En anden utrolig ærgerlig ting med alle nye Macbooks er, at Apple har valgt at sløjfe line-in jack stikket. Dette har nok ikke nogen særlig stor betydning for mange, men for lyd-nørder som jeg har dette en stor betydning. Dette betyder at jeg ikke kan optage via et line-in stik fra en ekstern enhed, og samtidig få lyden samt talen på computeren ud i et headset, eller gennem computerens højttalere. Power knappen: Powerknappen og cd drevet er også sløjfet i de nye modeller. Man kan købe et eksternt cd drev, så for mig der sjældent bruger cd’er er dette ikke noget stort problem. Jeg har stadig min Macbook pro hvor der sidder et cd drev i, men jeg skal nok have købt et cd drev på et tidspunkt. Powerknappen er sløjfet, hvilket betyder at skub ud knappen lige ved siden af f12 er powerknappen på de nye modeller. Altså, knappen man tænder for computeren på. Størrelsen på Macbook Air 11 tommer. Jeg har ikke meget at sammenligne en 11 tommer computer med, andet end at den er lidt større end en almindelig iPad i liggende retning, altså på langs. Macbook Air er ca. på tykkelse med en iPad når skærmen er lukket ned over tastaturet. Maskinen vejer 1.04 kg. Hvorfor jeg valgte en Macbook Air 11 tommer: Min 15 tommer Macbook er en tung men kraftfuld maskine. I fremtiden kommer jeg højest sansynligt til at tilbringe mere af min tid i tog og bus, og der vil det være rart at have en lettere computer med på farten. Jeg har haft en lille 12 tommer bærbar pc for efterhånden en del år siden, og jeg havde nærmest glemt hvor lille og fleksibel så lille en computer er. Denne tekst er skrevet fra min Macbook air som jeg sidder med i skødet her i min dejlige sofa. Det kan jeg naturligvis også med min 15 tommer Macbook, men det er meget tungere og meget større, så den er slet ikke så nem at sidde med som en Macbook air. Hvis man har en Macbook air i en rygsæk eller en taske, så fylder computeren så lidt så man overhovedet ikke lægger mærke til at man har den med i tasken. Faktisk på samme måde som en iPad. Hvad skærmen angår så bruger jeg den ikke, og derfor bliver jeg ikke generet af den lille skærm. Det er svært at bedømme hvad tasterne angår. Tastaturet er muligvis lidt mindre, men jeg har slet ingen problemer med at skrive på det. F-tasterne er dog meget små. Jeg har set små Windows computere på samme størrelse som Macbook Air. Der har både lyden og tastaturet været dårligere. Om der findes en lignende maskine indenfor de andre producenter som har en lige så god lyd og lige så godt tastatur ved jeg ikke. Jeg har købt en form for beskyttelse til computeren, som jeg i skrivende stund ikke kan huske hvad hedder. Det er ganske enkelt to plastic dele: En der sidder på bunden, og en der sidder på bagsiden af skærmen. Dette kobber har to fordele: 1: Det beskytter computeren mod ridser. 2: Kobberet har nogle skridsikre dupper, som gør at computeren står meget mere fast på bordet. 300 kr. for sådanne to stykker plastic lyder meget dyrt, men jeg synes det er pengene værd, hvis ikke man ønsker at ridse sin computer når man er på farten. Kan jeg nøjes med en Macbook Air? Dette spørgsmål har jeg tænkt meget over, især efter jeg pakkede maskinen ud ad kassen. Jeg vil stadig bruge min Macbook Pro som en form for stationær computer til større og tungere opgaver. Mit nuværende svar er: Jeg ved det ikke… :) Jeg tror jeg vil blive ved med at bruge begge maskiner til forskellige formål. Det var alt hvad jeg havde at sige om Macbook Air for denne gang. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke med at skrive. Læs videre

Udgivet i Mac OS, Søren Jensens personlige indlæg | Skriv en kommentar

Installation af Mac OS 10.7 Lion (podcast)

Så kom der et lille amatørpodcast om hvordan Lion installeres. Dette er skrevet fra min Iphone, mens jeg er på farten. podcastet er ikke tænkt som andet end lidt for sjov, og samtidigt at give dig som lytter en oplevelse af, hvordan installationen foregår. Dette kunne sikkert være blevet udført langt mere professionelt af andre. Men sådan skulle det altså ikke gå. Kom endelig med ris, ros og andre kommentarer her på bloggen.
Rigtig god fornøjelse. Læs videre

Afspil

Udgivet i CoolForTheBlind Guides, Mac OS, Mac OS Audio, Thomas Byskov Dalgaards personlige indlæg | Skriv en kommentar

Tip til hvordan man kan downloade en fil på Mac OS X

Sådan kan du hente en fil fra en hjemmeside, uanset om du har modtaget linket i en mail eller fundet det på en hjemmeside: Læs videre

Udgivet i Mac OS | Skriv en kommentar

Kopiering af tekst fra hjemmesider i Mac OS 10.6

Her kommer et lille, men utrolig nyttig tip til, hvordan man kan kopiere en tekst fra en hjemmeside med Voiceover:
Når du har fundet starten af teksten du vil kopiere, skal du først trykke Vo-command-f5, for at flytte musen til Voiceover markøren, og derefter skal du trykke følgende kommando: Vo command shift mellemrum. Denne kommando gør det samme som hvis du fysisk holdte museknappen nede. Du kan nu bevæge dig ned over siden udelukkende ved hjælp af piletasterne. Du kan også bruge de forskellige kommandoer for navigering af tekst. For at markere den tekst du vil kopiere, skal du bare holde shift nede, mens du går ned over teksten med pil ned. Når du har markeret den tekst du vil kopiere, trykker du bare command c for at kopiere, finder stedet hvor du vil indsætte teksten og trykker command v for at indsætte teksten. På nogle hjemmesider kan det være lidt besværligt at finde start og slutpunktet på den tekst man vil kopiere, men det kan lade sig gøre, når man lige har vænnet sig til det. En rigtig smart ting er, at man får hele layoutet med såsom overskrifter, billeder og links med når man kopiere en tekst på denne måde. Det kræver selvfølgelig at programmet man indsætter teksten i også understøtter html. Nogle gange vil Voiceover ikke læse den tekst man har indsat fra en hjemmeside. Dette problem kan for det meste løses ved at læse teksten med Voiceover markøren i stedet for kun ved hjælp af piletasterne. Læs videre

Udgivet i Mac OS | Skriv en kommentar

Optagelse af det første danske møde på Skype vedrørende Mac

Her finder du det første arkiverede møde, som blev afholdt på Skype omkring Mac-computere. Der er blevet forkuseret på tilgængelighed og enkelte programmer, som kunne være til gavnfor synshandicappede. Dog kan disse programmer også bruges af seende uden problemer. Vi er glade for at så mange deltog i mødet, og ser frem til forhåbentligt at afholde flere af slagsen i fremtiden. Har du ikke mulighed for at deltage vil du altid kunne finde optagelserne fra møderne her på siden som podcasts. Mødet vi afholdt denne gang varer i cirka 2 timer. På mødet var der følgende dagsorden: Læs videre

Afspil

Udgivet i CoolForTheBlind Guides, Mac OS, Webinar | Skriv en kommentar

Tips til brug af mail sammen med VOiceover

Følgende tips kan gøre det lettere at bruge mailprogrammet på en mac:
Som standard er mailprogrammet sat op til at vise de ulæste mails i bunden af indbakken. Dette resultere i, at når man modtager nye mails, så skal man pile sig op gennem alle sine ulæste mails for at komme til den første ulæste mail. Hvis man ønsker, kan man vende tabellen om. Dette kan gøres på følgende måde: Læs videre

Udgivet i Mac OS | Skriv en kommentar

Hvad er Dok, og hvordan bruges den?

Dokken ligger i bunden af din skærm og viser samtlige programmer, som du enten bruger ofte, eller som er aktive på din Mac.. Hvis du kommer fra Windows, så kan det sammenlignes med en kombination af systembakken og proceslinjen.. Du kan selv tilføje og fjerne ting til din Dok, dette vender vi tilbage til til sidst i denne forklaring. For at forklare lidt om Dokkens muligheder visuelt, så kan jeg oplyse, at den kan vende to veje. Lodret og vandret. I resten af denne forklaring vender den vandret. Om det vil være en fordel for svagtseende at vende den om, så den vender lodret ved jeg desværre ikke. Læs videre

Udgivet i Mac OS | Skriv en kommentar

Forskellen på at skifte mellem programmer og vinduer

Når man har flere programmer åbnet på en Mac, kan man ikke skifte mellem de åbne vinduer på samme måde som man kan i Windows. Når man trykker alt+tab i Windows, skifter man mellem alle åbne programmer og vinduer. Når man bruger command-tab på en Mac, skifter man kun mellem de åbne programmer. Dette lyder måske meget forvirrende, men der er en væsentlig stor forskel som jeg vil give et eksempel på: Læs videre

Udgivet i Mac OS | Skriv en kommentar

Tekstbehandling

I dette podcast gennemgår jeg de mest grundlæggende kommandoer indenfor tekstbehandling.

Afspil

Udgivet i CoolForTheBlind Guides, Mac OS, Mac OS Audio | Skriv en kommentar

Mac: Generelt om styresystemet og andre programmer

Endnu et podcast om Mac er på gaden. I dette podcast gennemgår jeg meget overfladisk mange forskellige ting. Jeg gennemgår bl.a. Finder, tekstbehandling, navigering af hjemmesider, mail, MSN, Skype og mange andre spændende ting. Hør mere i det følgende podcast. Læs videre

Afspil

Udgivet i CoolForTheBlind Guides, Mac OS, Mac OS Audio | Skriv en kommentar

Demonstration af VoiceOver på en Mac-computer

Dette er en demonstration af Voiceover (den indbyggede skærmlæser på Mac-computere.

Jeg beskriver først, hvordan Mac-tastaturet er anderledes fra et Windows-tastatur, og herefter, hvordan VoiceOver startes og stoppes. Læs videre

Afspil

Udgivet i CoolForTheBlind Guides, Mac OS, Mac OS Audio | Skriv en kommentar

Førstehåndsindtryk af en Mac computer og konfiguration af styresystemet

Velkommen til det absolut første podcast som har set dagens lys på CoolForTheBlind.

I dette podcast hører du hvordan det lød, da min første Mac-computer blev pakket ud, startet for første gang og konfigureret. Læs videre

Afspil

Udgivet i CoolForTheBlind Guides, Mac OS, Mac OS Audio | Skriv en kommentar