Jule- og nytårshilsen fra CoolForTheBlind

2018 har været et år, hvor fritiden har været sparsom for os begge. Vi er ikke så gode til at forholde os i ro. Vi er begge med i bestyrelsen for Blindsigt. herudover har vi også begge to arbejdet på lidt forskellige fritidsprojekter.

2018 var året, hvor Thomas forsøgte at arbejde mere koncentreret med lydredigering både i teori og praksis, og året hvor Søren for alvor kastede sig ud i at eksperimentere med at arbejde med hjemmesider. Det lyder meget enkelt, når man stiller det sådan op, men det er desværre noget som tager mange timers arbejde at tillære sig. Det betyder også at CoolForTheBlind ikke har fået så meget opmærksomhed i 2018, som vi gerne ville have givet projektet.

Men når alt dette så er sagt, så skal du vide, at vi langt fra har glemt vores side. Vi er så småt ved at rulle diverse ændringer ud. Vi havde i starten tænkt os, at vi ville frigive det hele som en større opdatering af hele hjemmesiden, men den plan måtte vi ret hurtigt gå væk fra af flere årsager. Den vigtigste var, at vi ikke ville lukke siden ned, mens opdateringen foregik, så derfor besluttede vi os for at rulle opdateringen ud i små bidder.
CoolForTheBlind indeholder en del tekster, og vi har været ved at gennemgå og tilrette flere af disse tekster. Vi synes, at tiden er moden til, at nogle ting bliver beskrevet på en ny måde, og at andre ting burde blive tilføjet. Så selv om siden endnu ikke bugner af nye, spændende funktioner, så vil der ske ændringer stille og roligt.

I 2017 skrev vi, at vi utroligt gerne tager imod bidrag i form af guides, anmeldelser, artikler, lyd-demonstrationer eller andre materialer fra dig, som besøger siden. Hvis du vil vide mere så kontakt os meget gerne. Dette kan du gøre fra vores Kontaktside vi gennemlæser og hjælper dig gerne i gang, hvis du ønsker det.

Vi kan dog ikke tilbyde at læse dybdegående korrektur eller redigere en lydoptagelse fra dig, men vi læser og lytter med stor glæde til dit arbejde.

Vi glæder os til 2019, og vi håber du vil kigge forbi siden i det kommende år.

En stor tak til dig som følger med på siden og giver os din feedback på de ting vi har lavet. Uden din feedback ville vi ikke fortsat finde energien og lysten til at arbejde videre med dette skønne projekt.

De bedste hilsener
Søren Jensen og Thomas Byskov Dalgaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *