Introduktion: Hvad er Undead Assault?
Undead Assault (Udødelig angreb på dansk) er et online multiplayer spil til pc, hvor det handler om at løbe rundt i hold og skyde zombier.
Spillet tager udgangspunkt i det populære spil Call of Duty zombie mode, hvor man løber rundt i hold fra 1 til fire personer og skyder zombier. Spillet er delt op i runder, hvor der kommer flere og flere zombier for hver runde, og de bliver svære og svære. Man vil få powerups og nye våben som man kan få ved at åbne en boks, som kræver point. Point får man ved at skyde zombier. Når man dør går der 30 sekunder før man kan blive vækket til live igen, hvilket man kan så længe der er en eller flere spillere i live på ens hold. Der er game over når alle spillere er døde på samme tid.
Som nævnt så er konceptet i Undead Assault taget fra Call of duty: Advanced warfare, zombie mode. Her kommer et fantastisk klip fra Youtube fra det oprindelige spil, hvor du kan se historien og hvordan det hele begyndte. Link til Youtube klip med historien fra Call of duty: Warfare, zombie mode
Undead Assault er et revolutionerende spil til blinde af flere årsager. Spillet er det første multiplayer spil til blinde af sin slags, og det er det første moderne spil, som fra starten er designet til at blive oversat til forskellige sprog, her iblandt dansk. Med andre ord: Spillet er det første moderne spil til blinde som er oversat til dansk, så folk der ikke kan engelsk kan spille spillet på lige fod med alle andre.
Spillet er i skrivende stund i åben beta. Dette betyder at spillet ikke er færdig udviklet endnu, og vil derfor have fejl og mangler. Dette betyder også at der løbende kommer nye funktioner i spillet, som skal forklares hvordan virker af andre spillere, da dokumentationen ikke altid er opdateret.
På trods af at spillet kun er i beta, så er det blevet taget med storm af blinde og svagsynede i hele verden.
Download af Undead Assault.
Link til spillets hjemmeside Klik her for at hente den nyeste beta version af spillet
OBS: Hvis linket til download af spillet ikke virker, så er det blot fordi der er kommet en ny beta version. Dette vil blive rettet hurtigst muligt.
Undead Assault podcast.
I samarbejde med tre andre, har jeg lavet et podcast af spillet, hvor vi demonstrerer hvordan spillet fungerer. En stor tak skal lyde til Thomas, Carsten og Nicklas. Uden jer var denne optagelse ikke muligt. OBS: Af forskellige årsager er der gået nogle uger fra optagelsen blev lavet til dette blogindlæg er skrevet. Dette påvirker at spillet som du henter fungerer lidt anderledes end hvad du hører på optagelsen.
Du kan afspille eller downloade det via de følgende links:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:12:22 — 100.9MB)
Ville lige sige pænt tak for podcast. Hørte det på U-bladet, jeg er ikke en der spiller meget, så havde aldrig opdaget spillet uden jer, men det er jo totalt sjovt!
Så tusind tak for indsatsen!
PS. Kan være vi ses derinde, jeg hedder noget så originalt som Katrine.