Demonstration: Samsung Smart TV

Vi har gennem årene berettet om forskellige tv-løsninger.
I 2016 udgav Søren Jensen en demonstration af Sony Smart tv.
Denne demonstration blev efterfulgt af et blogindlæg om Tilgængelige løsninger indenfor forskellige Smart TV

Alt dette foregik i 2016, og nu er der sket en del siden Søren sidst demonstrerede sit Sony Smart TV. Han har nemlig fået et nyt Smart TV fra Samsung. Vi optog derfor en podcastepisode, hvor Søren fortæller meget mere om dette tv. Men det kan allerede nu afsløres, at Søren er utroligt begejstret for sit tv. Lyt med og bliv klogere.

TV’et som Søren har købt hedder: Samsung UE 49 6405U

Vær opmærksom på, at hvis du selv vil have fat i et tv fra Samsung, så skal det være deres Smart TV Series 6 eller nyere for at tilgængelighedsfunktionerne vil være at finde på tv’et.

I podcastepisoden hører du om følgende:

  • Hvorfor købte Søren et nyt TV fra Samsung?
  • Samsung og deres tilgængelighedspolitik.
  • Beskrivelse af Samsung Smart Remote (fjernbetjening)
  • Opsætning af TV’et ved hjælp af den indbyggede skærmlæser.
  • Navigation i kanaler og programguide
  • Gennemgang af hovedskærmen
  • Aktiver og deaktiver tilgængelighedsfunktioner med tilgængelighedsmenuen
  • Tilpasning af skærmlæserens indstillinger
  • Indtastning af tekst i skrivefelter, hvordan gøres det fra en Smart Remote?
  • Flytning af kanaler
  • Gennemgang af de øvrige tilgængelighedsfunktioner blandt andet: Synstolkning, kontrast, forstørrelse. Tilgængelig manual direkte på tv’et samt lær fjernbetjening som gør det muligt at udforske knapperne på Smart Remote.
  • Drøftelse om andre indbyggede funktioner på tv’et som er tilgængelige. Eksempelvis at planlægge optagelse af et tv-program med mere.
  • Kort om tredjepartsapps og deres tilgængelighed

Da episoden har en varighed på over en time, er den opdelt i kapitler, så der let kan springes mellem emnerne.

Rigtig god fornøjelse!

Afspil
Dette indlæg blev udgivet i Smart TV, Smart TV Audio. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *