Dansk demonstration af RPG spillet Swordy Quest til IOS, iPhone og iPad.
Swordy Quest er et RPG spil, hvor det handler om at skaffe materialer og resurser, så man kan overleve, gå på jagt, kæmpe mod fjenderne og løse de forskellige missioner.
Spillet er lavet fuld tilgængelig til blinde og svagtseende, så folk med og uden syn kan spille på lige vilkår.
Er du ny indenfor RPG spil, så kan jeg varmt anbefale dette spil, da man kun har ganske få muligheder i starten, hvor man låser op for flere og flere ting, jo længere man når i spillet. Man kan spille spillet i sit eget tempo, og bruge alt den tid man har behov for. Spillet er en stor og varm anbefaling herfra.