Anmeldelse af A Blind Legend. Et spil til IOS.

Anmeldelse af A Blind Legend. Et spil til IOS.

Skrevet af Søren Jensen.

Introduktion.

A blind Legend er et action/adventure lyd-spil (audio game,) som er lavet til IOS. Det vil sige at spillet virker på iPhone, iPod touch og iPad. Spillet er gratis, men man kan vælge at donere ved at købe ekstra liv i spillet. ADVARSEL: Spillet er meget voldsomt, er fyldt med drab og vold, barske handlinger og hændelser og er ikke egnet for børn under 13 år. Spillet er ikke for sarte sjæle, så er du advaret…

Spillet er sponsoreret af 1500 sponsore på Kickstarter, hvor jeg desværre fik nyheden om dette fantastiske spil alt for sent. Så jeg nåede ikke at donere. Spillet er lavet i samarbejde med en Fransk radiostation, som har bidraget med stemmer, skuespillere, lyd og meget andet. Spillet er både på Fransk og engelsk.

Spillets historie.

Hovedpersonerne er en blind warrior eller knight og hans datter, som har normalt syn. De begiver sig ud på en lang og farlig rejse, for at befri deres kone og moder, som er blevet kidnappet. På deres vej møder de en masse mennesker, som gør alt hvad der står i deres magt for at forhindre dem i at nå deres mål. I spillet skal man kæmpe, løse små gåder, flygte, reagere taktisk og til tider meget hurtigt. Dette spil vil med garanti sætte dine evner og tålmodighed på en stor prøve. Er du til en god historie, masser af kamp og action hvor du får kamp til stregen, god lyd og nervepirrende spænding, så er dette spil lige noget for dig.

Styring af spillet.

Måden man styre spillet på er efter min mening genialt, men det kan tage lidt tid at vænne sig til måden man styre spillet på. Telefonen skal holdes i lodret stilling..

Spillets menuer.

Spillets menuer fungerer stort set på samme måde som VOiceover på telefonen. Forskellen er, at nogle gange skal man svirpe hurtigere, dobbelttrykke hurtigere for at aktivere et ikon, og man kan ikke røre på skærmen for at finde ikonerne manuelt. Tryk to gange med en finger: Aktivere det valgte ikon. Svirp mod venstre eller højre: Vælger forrige eller næste ikon. Svirp op med en finger: Går tilbage til den forrige menu. Svirp til højre med to fingre: Åbner hovedmenuen når man er inde i spillet. OBS: Dette virker kun når man ikke er i kamp.

Gennemgang af funktionerne i spillets menu.

New game: Starter et nyt spil.

Continue game: Henter ens gemte spil og starter fra den seneste scene man har spillet.

Select scene: Her kan man spille de tidligere spillet baner.

Options: Spillets indstillinger. Her kan man indstille lydstyrken, aktivere,deaktivere vibrationer og slå grafik til eller fra i spillet.

My remaining lives: Her kan man se hvor mange liv man har tilbage.

Purchase lives: Her kan man købe flere liv for rigtige penge. Har man mindre end fem liv tilbage, vil man få et liv hver 20. minut, så man behøver ikke bruge penge på ekstra liv, hvis man har tålmodighed til at vente… OBS: Stemmen i menuen læser på nuværende tidspunkt ikke hvor meget disse liv pakker koster. Trykker man på en af dem, skal man indtaste koden på sit Apple ID, og derefter kan man se prisen på pakken, inden man trykker køb.

Credits: Nævner en lang liste på alle dem der har været involveret i dette fantastiske projekt.

Newsletter subscription: Jeg troede at man kunne tilmelde sig et nyhedsbrev via dette menupunkt, men talen går død når man forsøger, så jeg har ikke i skrivende stund fundet ud af hvordan dette virker endnu. Finder nogle ud af noget, så høre jeg meget gerne om det.

Quit: Afslutter spillet. Jeg anser dette menupunkt som værende overflødig, da man bare kan trykke på hjem knappen.

Øvrige styringer i spillet:

Når man går i spillet, fungerer skærmen som et joystick. Sæt fingeren på skærmen, ikke i bunden af skærmen, og hold fingeren på skærmen i ca. et halvt sekund. Hvis du vil gå fremad, skal du trække fingeren fremad på skærmen, og du vil begynde at gå hurtigt eller langsomt alt efter hvor meget du trækker fingeren op mod toppen af skærmen. Ønsker du at dreje, skal du i stedet køre fingeren meget langsomt og med små bevægelser mod højre eller venstre. Datteren løber for det meste i forvejen og fortæller hvilken retning man skal gå. For at få hende til at give lyd fra sig, skal man blot røre en gang på skærmen med en finger. For at trække sit sværd eller tage det væk igen, skal man trykke to gange med en finger. Han tar for det meste selv sværdet frem i kamp, men enkelte gange skal man selv gøre dette. For at bruge sværdet, skal man svirpe en finger frem, venstre eller højre alt efter om fjenden er i midten, venstre eller højre side. Skjoldet tages op ved at sætte tommel og pegefinger på skærmen, og trække fingrene lidt sammen. De fleste lyde bliver dæmpet, og man har skjoldet oppe som vil blokere for de fleste slag og andre ubehageligheder. Skjoldet er oppe indtil man flytter fingrene fra skærmen igen.

Spillets sværhedsgrad er meget høj, og man bliver virkelig udfordret på mange måder i de korte men udfordrende 26 baner i spillet. Spillet er imponerende langt, selv om det er gratis. Jeg har brugt mange timer på at komme gennem spillet.

Konklusion og point.

Lad mig starte med at give spillet nogle point:

Spillets historie: 9 ud af 10 point. I starten virker spillets historie lidt forvirrende, men når først man kommer igang, så synes jeg den er virkelig god, kun med få mangler. Nogle steder er der kun lyd uden nogen siger noget, hvilket folk heller ikke behøver, da man slet ikke er i tvivl om hvad der foregår. Denne lille detalje synes jeg er rigtig god.

Kamp og action: 10 ud af 10 point. Der er simpelthen bare gang i den hele tiden. Man bliver ofte overrasket, man skal hele tiden være på vagt og der er stor variation i spillet i forhold til hvad man skal gøre. Kampene er geniale, gennemtænkt og udfordrende. Fjenderne lære ens taktik og udnytter spillerens svagheder. Det er første gang jeg har set dette koncept i et spil. Dette gør at man virkelig skal tænke sig om, samt finde den enkelte fjendes svaghed.

Lyd: 10 ud af 10. Lyden er simpelthen fantastisk. Nogle gange kan det være svært at høre om lydene er bag en, men dette kompenseres der for. Selve lydeffekterne er vild gode, og jeg tror det er første gang jeg har hørt så mange lydeffekter blive afspillet på en naturlig måde på samme tid på en mobiltelefon. Der er ekko på nogle af lydene alt efter hvor man befinder sig i spillet, og lydene bliver dæmpet på en naturlig måde, når noget fx foregår bag en lukket dør eller lignende. Det er virkelig en flot lyd med mange små og store detaljer.

Stemmerne: 7 ud af 10. Stemmerne skifter meget fra at være direkte dårlige og være virkelig professionelle og gode. Der hvor de i min score trækker ned er i kampscenerne. Der bliver ofte sagt de samme sætninger som bliver gentaget igen og igen. De kunne godt have optaget flere sætninger, da de alligevel har gjort et enormt stort stykke arbejde i forhold til stemmerne… I alle andre siturationer synes jeg stemmerne er helt i top. Der er en forbløffende variation, hvor der endda bliver sagt forskellige sætninger hvis man henter sit gemte spil og spiller en bane igen. Cutseens er virkelig flot lavet, og når man tænker på at alt er optaget både på fransk og på engelsk, så er det både overvældende og imponerende så meget energi de har lagt i at optage alle disse sætninger. Nu er jeg ikke ekspert i stemmer, men for mig lyder det som om der er mange forskellige mennesker som har bidraget til denne del af spillet. Derfor er det ærgerligt at de ikke lige har de sidste detaljer med i kampene som kunne få min score op på 10 ud af 10 point…

Puzzles/gåder: 3 ud af 10. Det er her hvor spillet halter. Der er ikke mange gåder i spillet ud over kamp og action. Der er nogle få gåder, hvor en af dem faktisk er så svær, at spillet bliver voldsom frustrerende, hvis man ikke regner den ud hurtigt. Denne gåde er næsten unfair, da tingene går så hurtigt at man næsten ikke når at opfatte hvad der sker før det er for sent. Et andet sted i spillet er der en gåde så speciel, at man på en måde er overladt til sin egen fantasi om hvad der sker.

Humor: 8 ud af 10. Selv om der sker mange barske ting i spillet, så er der også plads til god humor. Det er nok ikke alle der lægger mærke til denne skjulte humor, men jeg uddyber gerne for dig som har klaret spillet. Jeg synes det er fantastisk at de på trods af den barske handling også har givet plads til humor i spillet.

Total score: 8 ud af 10. A Blind Legend falder igennem på nogle områder, men på andre områder synes jeg at spillet er så godt, så det fortjener en så høj score.

Som du kan læse, så er der efter min mening rigtig mange gode og få dårlige ting i A Blind Legend. Jeg kan varmt anbefale dette spil til alle, som er til en god historie, action og en svær sværhedsgrad. Spillet er gratis, så det koster ikke noget at prøve. Men det kan jo være du bliver så grebet af spillet, så du ikke kan lade være med at købe ekstra liv, og samtidig donere til dem der har brugt lang tid på dette fantastiske spil. Der er muligvis en del mennesker som ikke er enig med mig i at spillet er så fantastisk endda. Sværhedsgraden er meget høj, og jeg var ved at opgive et par gange. Man må ganske enkelt se i øjenene, at der er nogle som ganske enkelt ikke kan reagere så hurtigt. Jeg tror på at man dog via dette spil kan træne sin reaktionsevne og blive bedre og bedre. Dette vil tage ekstremt lang tid med et spil som A Blind Legend, da man skal vente på at få nye liv. Øvelse gør mester, og har man tålmodigheden til at træne og blive bedre, så er det det hele værd.

Til sidst vil jeg sige, at jeg håber du som læser har fået noget ud af at læse denne anmeldelse. Jeg håber inderligt at se flere spil fra disse franskmænd i fremtiden.

Dette indlæg blev udgivet i IOS. Bogmærk permalinket.

One Response to Anmeldelse af A Blind Legend. Et spil til IOS.

  1. Søren Ullits skriver:

    Super fin anmeldelse, det lyder meget interessant og spændende, og det vrimler jo ikke ligefrem med spil til blinde iphone brugere, så super. at høre. Vil eventuelt kaste mig over det en dag hvor jeg føler jeg har den rette tid til, at sætte mig ind i spillet på.. Vh Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *