Voicechat

Velkommen til CoolForTheBlinds afdeling for voicechat.

På denne side kan du finde forskellige chatrum, hvor du kan tale med andre via programmet Teamtalk.

Hvad er Teamtalk?

Teamtalk er ganske kort fortalt et lille program man installere på computeren, som kan bruges til at tale med andre, på samme måde som Skype. Den store forskel er, at Teamtalk køre over et lukket system, som kan bruges til mindre netværk som fx CoolForTheBlind, eller netværk som Blindsigt, som driver forskellige maillister.

Download og installation af Teamtalk

Download vores allerede opsatte udgave af Teamtalk til Windows

For at gøre det så let for dig som muligt, har vi opsat en udgave af Teamtalk for dig, der bruger Windows. Alt du skal gøre er at hente filen, som du finder på det næste link.

Filen er en zip-fil. En zip-fil er en fil, hvori der kan ligge flere mapper og filer, som man kan udpakke på sin computer, hvor som helst man ønsker det. Du kender måske allerede til zip-filer, hvis du benytter netbiblioteket E17.

Download den forudopsatte udgave af Teamtalk

Installation og opsætning af den forudopsatte udgave af Teamtalk

Når filen er hentet ned på din computer skal du blot navigere til den, som du plejer. I dette eksempel går vi ud fra, at du har en mappe, som hedder “Overførsler”, hvori alle filer du henter fra internettet bliver lagt.

Find filen teamtalk4classic.zip og tryk på applikationstasten. Denne sidder ofte som tast nummer to på højre side af din mellemrumstast, hvis du har en bærbar computer. Har du en stationær computer vil du typisk finde applikationstasten som den tredje tast til højre for mellemrum.. Har du ikke denne tast, kan du trykke skift+f10 i stedet for. Resultatet er det samme.

En kontekstmenu vil nu komme frem. Her skal du trykke pil ned, til du finder et punkt der hedder: Udpak alle. Her skal du trykke enter.


Der kommer nu en dialogboks til syne, hvor du blot skal trykke på knappen næste. Du vil få besked om at filen teamtalk4classic bliver udpakket til mappen overførsler\teamtalk4classic. Du kan, hvis du vil, ændre dette, men vi anbefaler, at du blot trykker enter, og lader udpakningen begynde.

Når udpakningen er færdig, har du en mappe med navnet Teamtalk4classic i mappen overførsler. Denne skal du åbne for at komme videre. Vi anbefaler, at du kopierer mappen til et andet sted på din computer, som for eksempel skrivebordet, fordi du så har hurtigere ved at genfinde mappen igen senere.


I mappen, du lige har åbnet, ligger der en mappe, som hedder skærmlæsere. Her er scripts til de fleste skærmlæsere. Du kan ud fra filnavnet se, hvilken fil du selv har brug for.

Installation af Jawsscripts

Åbn mappen “Skærmlæsere” og tryk enter på filen TeamtalkJawsscripts.exe. Alt efter, hvordan din computer er indstillet, vil Windows måske vise dig en advarselsdialogboks, hvor du skal sige ja til, at du vil køre programmet, der installerer scripts til Jaws.


Når du har givet din tilladelse, vil programmet åbne, og du mødes med et velkomstskærmbillede. Tryk på enter for at komme videre.


Nu skal du vælge, hvilken version af Jaws du bruger. Du vil kun få vist de versioner, som du har installeret på din computer. Du får vist den nyeste version først. Hvis det ikke er den rigtige version, så pil nedad til du finder den version af Jaws du bruger og tryk enter.


Installationen vil nu bede dig om at vælge sprog. Du bør allerede høre, at DAN er foreslået, så tryk enter og installationen klarer resten for dig.

Du mødes herefter af et skærmbillede, som fortæller, at du har installeret de ønskede scripts til Teamtalk. Tryk enter og programmet afslutter.

Sæt dit navn i Teamtalk og forbind til et chatrum

Åbn mappen Teamtalk4classic og find filen teamtalk4.exe. Tryk enter for at åbne programmet. Du befinder dig nu i programmets hovedvindue.

Du skal nu trykke F5 og i tekstfeltet, som fremkommer skrive dit navn.

Vi anbefaler, at du skriver dit fulde navn, så andre ved, hvem du er. Synonymer og andre dæknavne frabedes på det kraftigste!


Når du har skrevet dit navn, skal du trykke enter. Dit navn er nu gemt, og du behøver ikke ændre det, når du forbinder til chatrum.

<pVi har sat programmet op sådan, at du skal holde en tast nede, før end andre kan høre hvad du siger. Denne tast er venstre skift-tast. Du finder som regel denne tast som nummer to i den yderste venstre række af tastaturet. Hold den nede, så længe du taler og slip den, når du er færdig med at tale.

OBS: Bruger du en funktion som træetaster anbefaler vi, at du slår dette fra midlertidigt, når du er på chatten, da denne funktion KAn konflikte med den valgte taletast. Du slår træetaster til og fra med fem hurtige tryk på den højre skift-tast.

Manuel installation og opsætning af Teamtalk for Windows og Mac

Nedenfor finder du links til download af Teamtalk for Windows og Mac. Disse links er for dig, der gerne vil installere og konfigurere Teamtalk selv. Vi har udarbejdet to opsætningsguides til henholdsvis
Windows
og
Mac

Windows downloads

Du kan downloade Teamtalk og scripts til din skærmlæser fra følgende links:

Download Teamtalk til Windows
Download portable version af Teamtalk

Ovenstående link lader dig hente en zipfil, hvor du kan finde alle scripts til Jaws, NVDA og WindowEyes. Filen teamtalk4.exe er et program du kan åbne uden yderligere installation. Du kan derfor også have den liggende på et USB-stik, hvis du ikke vil installere programmet på flere computere. OBS: De scripts som findes i ovenstående zip-fil kan ikke installeres på en dansk Jaws! Vil du have disse scripts så download dem fra linket her:

Download Jawsscripts til Teamtalk

Download script (add-on) til NVDA

Mac downloads

Download version 4.6 32-bit-versionen af Teamtalk for Mac

OBS: Selv om du har en 64-bit-version af OS X, så installer IKKE en 64-bit-version for øjeblikket, da denne har nogle problemer, som forhåbentligt snart bliver løst.

Det er desværre ikke muligt for os at tilpasse en version af Teamtalk til Mac. Men du kan læse vores vejledning til, hvordan du kan opsætte Teamtalk manuelt på linket herunder.

Læs vores guide til opsætning af Teamtalk på Mac

Voicechat rum:

Her kan du finde de forskellige voicechatrum, som vi kan tilbyde

Klik her for at oprette forbindelse til Blindsigts voice chat

Du kan også hente en lille fil, som fungere som en genvej til serveren. Når man trykker enter på denne fil, vil Teamtalk automatisk åbne og oprette forbindelse på Blindsigts chat rum. Du kan evt. lægge filen på dit skrivebord, i Dokumenter eller hvor du finder det passende.

Du kan hente filen ved at klikke her.

Chatrummet Blindsigt er det primære rum på systemet, hvor der er plads til alle, og hvor der kan tales om alt hvad man har lyst til.

Øvrige chat rum

Her kommer en liste over de øvrige chat rum på systemet:

2personer: dette chat rum kan bruges, hvis man ønsker at tale under fire øjne med en anden person. Der er ganske enkelt kun plads til to personer, hvilket vil sige, at en tredje person ikke kan logge ind og lytte med under samtalen.

4personer: Det samme som 2personers rummet, men hvor der bare er plads til fire personer.

br>Konference chatrummet: Er stedet, hvor der kan afholdes møder om forskellige emner.

Moderatorgruppen: Denne gruppe er en lukket gruppe med en adgangskode, som udelukkende skal bruges af moderatorgruppen af Blindsigt.

Test: Dette rum kan udelukkende bruges til at teste ens microfon med. Der er kun plads til en person ad gangen, så man vil ikke opleve, at en anden person pludselig kommer ind for at lytte til evt. underlige ting man kunne finde på at sige under en sådan test.

Links til diverse chat rum

Link til chatrummet 2personer

Link til chat rummet 4personer

Link til chatrummet Konference

Link til chatrummet Moderatorgruppen

OBS: Dette chat rum kræver et password.

Link til Test chatrummet

TT filer

TT filer er nogle små genveje man kan bruge til diverse chat rum. Når der trykkes enter på en sådan genvej, åbner Teamtalk automatisk, og logger automatisk ind i rummet som genvejen peger på. Disse genveje kan placeres på Skrivebordet eller andre pasende steder. Disse virker både på Mac og i Windows.

Her kan du hente TT filer til disse rum du ønsker:

Klik her for at hente TT filen til det oprindelige chatrum Blindsigt

Klik her for at hente TT filen til chatrummet 2personer

Klik her for at hente TT filen til chatrummet 4personer

Klik her for at hente TT filen til chatrummet Konference

Klik her for at hente TT filen til chatrummet Moderatorgruppen

Klik her for at hente TT filen til chatrummet Test

Klik her for at hente alle TT filer i en samlet zip fil

Rigtig god fornøjelse.

Tilbage til forsiden